Peder Holden Hansens bygninger

Peder Holden Hansen inspirationskilder

Peder Holden Hansen fik så vidt vides ikke nogen uddannelse indenfor arkitekturfaget, så evnen til at tegne huse må han have  lært sig selv. I hans ungdom var de fleste gårde stadig opført i bindingsværk, hvorimod mange lokale herregårde, borgerhuse og offentlige bygninger i byerne var fuldmurede og gjorde brug af et klassicistisk formsprog. Det var sandsynligvis her Holden Hansen fandt inspiration til sine byggerier.
Det vil sige, at der blev arbejdet med dekorationselementer fra de antikke templer såsom de trekantede gavlfelter og sæjlerne.

Hvad karakteriserer Holden Hansens huse?

Holden Hansen havde en udpræget god formsans og hans huse er meget fine og velproportionerede. Alle elementer er smukt afstemt i størrelse og indbyrdes placering. Hans huse er karakteriseret ved at være fuldmurede, ofte med halvvalmede stråtag (afskåret med tagflade ned mod husets korteste facade), og med murede eller udskårne klassicistiske arkitekturelementer. Facaderne er strengt symmetriske og regulære – dvs. at vinduer og døre for eksempel er placeret symmetrisk omkring midten og med nøjagtig samme afstand mellem sig, selv hvis dette passede mindre godt med den indvendige ruminddeling.

Det gule hus. Målt af Th. Mortensen. Maaleren 1912.13. Ekstraudsendelse.

Koldingvej 52, Andst. Fredet.

Det gule hus har en typisk ”Holden Hansen facade”. Indgangen  er  placeret  i midten og omgivet af klassicistiske pilastre (søjler modelleret i relief). Pilastrene  bærer en trekantet fronton,  hvori der er indsat et  bueformet fron-tonvindue. Vinduerne er korspostvinduer, dvs. de har en korsformet inddeling. De er placeret symmetrisk  omkring indgangspartiet og med ensartet afstand imellem sig.  Stråtaget er halvvalmet,  dvs. at det er skåret skråt af over hver gavl.

Gårdfacaden er ligeså typisk. Den har to indgange symmetrisk  placeret med pilastre omkring.   Denne gang bærer pilastrene ikke en fronton, men  gesim-sen, som er det bånd der løber lige under taget.

Holden Hansens brug af de klassicistiske arkitekturdetaljer

Holden Hansen havde ikke nogen uddannelse i at bruge de klassicistiske arkitekturelementer og i de tidlige huse kan man se, at han faktisk anvender dem uden at have forstået traditionens spilleregler. Senere fik han mere styr på virkemidlerne.

 Kristine Hoff
 

Se flere af Holden Hansens huse

Damgaard (1843)

Gaarden (1846) – Niels Hansen Jacobsens barndomshjem

Borgergade 10 i Vejen (1863) (følger snart)

Stenbrogaard (1868) (følger snart)

Malt Præstegård (1870)

Tilbage til Holden Hansen generelt